fredag den 14. marts 2014

Prom

Nu er der snart gået to uger siden prom, så det er vidst på tide, at jeg fortæller jer om det.
Prom var så meget mere end bare en fest for mig. Det startede med en lækker morgenmad og derefter besøg af hele prom-holdet. En god ven af familien fra vores kirke kom forbi for at fikse vores hår. Nogle timer og et par hårspraydåser senere sad lokkerne, som de skulle, og Darby, vores søster fra Oklahoma, sad klar med make-up'en. Jeg må indrømme, jeg tvivlede på, om jeg ville blive genkendt, da jeg kiggede i spejlet bagefter, men jeg blev da glad for resultatet. Vi fik smykket os og til sidst trukket kjolerne på. Min sorte kjole (Darbys) og Maris orange kjole (Darbys bedsteveninde, Shelbys). Halv fire kom drengene i Papa Johns truck, som Jonathan brugte tre timer på at gøre ren. Ja, jeg vidste næsten ikke engang, at den faktisk er sort, da gårdlivet havde gjort den en smule mudret.
Det er en tradition, at drengen giver pigen en blomst, der skal sidde rundt om håndledet kaldt en corsage, og at pigen giver drengen en blomst, der skal sidde i hans jakkesæts krave, kaldt en boutonniere. Da det var på plads tog vi de første af mange billeder den aften, og så tog vi fire afsted i vores karet. Vi mødtes med en større gruppe for at tage endnu flere billeder sammen, som jeg desværre ikke har fået endnu. Da vi endelig skulle spise mødtes vi med en anden gruppe for at spise på en af de finere restauranter (i forhold til McDonald's o.s.v.) Red Lobster. Vi spiste tidligt, da vi skulle være ved vores lokale 19.30 til Walk-in, hvilket betød at alle parrene stod i rækkefølge og gik ind et par efter det andet, så forældre og venner, der sad indenfor, kunne tage billeder, pifte og klappe af os alle. Efter walk-in trådte vi end i et andet lokale, der var pyntet op efter årets tema "Light Up The Night". Dansegulvet blev åbnet op med en senior-parent dance, og da vores dad havde en jagt den aften, dansede jeg med Darbys mand, Dalton, og Mari dansede med vores nabo og gode ven, Curtis. Endnu flere billeder blev taget og så kunne festen endelig begynde.
Vi ville have danset hele aftenen, hvis ikke det var for de præmier, der var uddelt til os seniors nu og da. Jeg vandt både en iHome højtaler og radio, en samsung tablet og så gav en pige fra min klasse mig hendes præmie, som var en kuffert! Perfekt! Jeg ved allerede, at jeg umuligt kan få proppet alle mine ting i den ene kuffert jeg bragte her.
Musikken stod på massere af sange med fællesdanse. Nogle af dem kunne jeg huske fra vores homecoming dance i starten af året og nogle kendte jeg hjemmefra. Nærmest hver anden sang over højtalerne var langsomme sange for slow dance og resten af sangene var der gang i. Det er meget anderledes fra fester, jeg er vant til hjemmefra. Ved midnat sluttede festen, og alle klædte om til noget mere behageligt og tog videre til andre aktiviteter. Vi var ti, der tog ud og bowlede og havde planlagt at tage hjem til en fra min klasse til after party, men vejret blev dårligt, så vi fire tog hjem til vores hus og så en film. Klokken blev 4 før jeg kunne gå i seng med et kæmpe smil på læben.
Jeg havde en virkelig god aften med det bedste selskab!
 
Papa John says Hi everybody!
 
 


 
 
 
 




 
 









mandag den 17. februar 2014

New Season

Det har været nogle gode måneder med basketball. Jeg kommer til at savne det. Vores drenge endte med at vinde den sidste kamp og ende sæsonen med et brag, mens vores piger fortsatte til de afgørende runder. Min sidste basketball kamp blandt tilskuerrækkerne var mandag, hvor vores piger tabte én nervepirrende kamp.
The high school spirit har virkelig været alt, jeg havde troet og håbet det ville være, selv på en bette skole som Era. Hele skolen gik op i det. Først var det amerikansk fodbold og de sidste par måneder har det været basketball. Det har været en fed oplevelse!
Det bliver på ingen måde det samme med atletik og tennis sæsonen. I morgen starter atletik sæsonen for alvor, og vi har vores første stævne den 27. Ja, jeg har lidt travlt, hvis jeg skal komme i form til den tid. I løbet af det næste stykke tid, skal jeg finde ud af, hvilke kategorier jeg skal konkurrere i, for det her jo næsten helt nyt for mig. Det er spændende og kan kun blive sjovt!

Jeg har det stadig rigtig godt i familien og sammen med Mari. Vi bliver tættere og tættere hver dag. Vi har det så sjovt sammen. Jeg har lært så meget af at bo her. Det er lidt specielt for mig, da de er utrolig kristne, og selvom det giver mig rigtig mange gode ting med i baggagen, kan det også være lidt svært. De vil det bedste for mig. Som udvekslingsstudent skal man være helt klar på, hvor stor en del af hverdagen religion er andre steder, specielt mange steder i Amerika. Der er mange af deres holdninger jeg ikke deler, men på den anden side har de mange holdninger til livet, som jeg beundrer meget. De kristne her er nogle af de mest kærlige og hjælpsomme mennekser, jeg nogensinde har mødt.

Winter Olympics 2014 er godt i gang. Det er en rimelig stor ting her. Amerikanerne har så også en større mængde deltagere i forhold til Danmarks sølle 12, som består af to curlinghold og nogle alpin skiløbere, så vidt jeg har forstået? nå ja pyt med det

Kan ikke tro Prom er lige rundt om hjørnet!! Jeg er meget spændt. En dreng fra klassen under os, spurgte Mari sidste uger, om hun ville være hans date! Det blev hun virkelig glad for!

Travis, Jacob, Jonathan, Mari, Menge (Anthony), Alan, Noah, Tannice, Tanner, mig, Jose og Nick.

Min gode ven og Prom date, Jonathan

tirsdag den 28. januar 2014

Januar

I'm back. Efter et par forspørgelser om opdatering her fra. Januar er gået stærkt. Jeg har det rigtig godt. Det har på mange måder været godt at få begyndt skolen igen, for jeg er faldet meget bedre tilpas her efter ferien. Mariana har fået taget senior pictures, som I nok skal få set lidt af senere hen. Det er til vores year book, til familie og til vores senior slideshow ved graduation. 
Basketball sæsonen er godt i gang med de kvalificerende runder til district, regionals and state. Vores piger ser ud til at ligge meget godt, hvor drengene nok ikke får noget ud af den her sæson. De har måske chance for at vinde en eller to kampe nu. Men der bliver hujet og heppet på den proppede sidelinjen fra familie, støttende beboere i området og vores studentsection, som i år er "the bomb squad" i sort og guld/gul (skolefarverne). Cheerleaderne og de mest school spirited leder de forskellige råb, og dem er der mange forskellige af. Jeg bruger stadig næsten al min tid på skolen med basketball drengene som "manager"(det gælder om at engagere sig i skolen på den ene eller anden måde som udvekslingsstudent). Jeg glæder mig på den ene side til at track- og tennissæsonen begynder, så der kan ske noget nyt, og så jeg kan komme igang med at dyrke sport igen. Men på den anden side ved jeg, at jeg kommer til at være bagud, for formen er ikke helt, hvad den har været. Når jeg bruger mellem 10-13 timer på skolen hver dag, er der heller ikke så meget tid til at holde formen på egen hånd. Jeg kommer nu også til at savne de her eftermiddage, da de er nogle herlige drenge, der altid kan få mit humør op.

Mari's 18 års fødselsdag var sidste uge, og det er jo stort! Jeg har brugt lang tid på at finde ud af, hvad jeg skulle gøre for at gøre hendes dag speciel, og hvad jeg kunne komme afsted med, når nu jeg ikke kan holde så meget hemmeligt for hende.  Jeg besluttede mig for at give hende noget, hun kan tage med hjem med en masse gode minder i. Jeg købte en lille notesbog til hende, og så luskede jeg ellers rundt omkring og fik elever, lærer, naboer og familie til at skrive en lille fødselsdagshilsnen og nogle søde ord til hende. Aftenerne før klippede og klistrede jeg billeder til bogen og fik også skrevet lidt selv. Jeg havde aftalt med en af hendes veninder fra Brasilien, at hun ville sende mig nogle videohilsner fra hendes tætteste venner og fik da også øvet mit eget portugisisk i en intro til den film. På dagen vækkede vi hende op med sang (bragte lige lidt dansk tradition til familien). God morgenmad var på bordet, og så skyndte vi os i skole. Jonathan havde pyntet hendes skab tidligt om morgenen, og hun blev mødt med massere af fødselsdagskrammere. Vores engelsklærer, Mr. Weber (sjoveste lærer) havde også arrangeret en lille overraskelse til hende i sit modul. Sydney fra vores klasse bragte en kage med til Mari, og hun fik sunget happy birthday hele tre gange.
Mari's favorit mad og dessert stod på menuen om aftenen, og hun sluttede aftenen af med at snakke med alle der hjemme i Brasilien. Min mission lykkedes, og hun var utrolig glad. Godt nok fik hun fældet nogle tårer i løbet af dagen, men det var på den gode måde. Hun græd, da hun læste min besked, og det gjorde mig også lidt sentimental, for jeg kan ikke lade være med at tænke på at skulle sige farvel til sommer.
Lørdag holdte vi fællesfødselsdag for hende og Dalton (Darbys mand). Det var en virkelig god aften med hele nabolaget, familie og gode venner. Mari havde gruet for at fylde 18 år her, når hun på mange måder hellere ville være der hjemme med venner og familie der, så jeg er glad for, jeg kunne være med til at gøre hendes fødselsdag i Amerika langt over forventning og mindeværdig.
 
Det helt store, der foregår på skolen lige nu, er optakten til vores Prom i starten af marts. Det er den årlige fest for juniors og seniors. Det er kæmpe stort her over. Den perfekte (dyre) kjole skal vælges, daten skal findes, og sladderen er på alles læber. Jeg har fundet min kjole i skabet her hjemme. Det er en af Darbys kjoler, og da jeg prøvede den, passede den bare rigtig fint. Det er en sort lang kjole, men billeder skal nok komme. Det var rart og let. Mari låner en orange kjole af Darbys bedste veninde. Her er det jo mere glitter, glimmer og farver jo bedre, men vores kjoler er begge lidt nedtonede, hvilket passer perfekt for mig :)
I sidder nok og tænker: og hvem er hendes date så... Jo nu skal I høre. En af mine rigtig gode venner, Jonathan valgte at spørge både Mariana og jeg, så nu får han lov at have to fine damer under armen. Hæhæ sådan er det jo. Det skal nok blive sjovt!

Puha og det var ikke engang halvdelen af, hvad det foregår her.
 
Her får I lidt blandede billeder fra januar måned: 


 




Familie billede: Papa John, mom, Mari, Darby, Dalton, Casey og Kimberly
Lidt fra gårdsarbejdet
Skønt vejr i midten af januar, kan jeg da kun nyde godt af


 
Nogle få af gæsterne


Volleyball i haven. Wuhu 
 
Hvor mange unge kan vi proppe ind i en "hoopie"?
 

torsdag den 2. januar 2014

New Year's Eve

Så har jeg også prøvet det. Nytårs aften er helt noget andet her ude på landet i Texas, end der hjemme hvor jeg er vant til bulder og brag fra fyrværkeri. Jeg havde en rigtig hyggelig og sjov aften med gode mennesker og venner af familien. Det føltes nu bare ikke helt som nytår.
 
Det er helt utroligt, hvor meget der er sket i 2013. For et år siden havde jeg ingen idé om, hvor jeg ville sidde lige nu, og hvor meget jeg ville udvikle mig. Selvfølgelig har der været et par store bump på vejen, men når jeg kigger tilbage, har jeg nu har et godt år!
 
Og jeg tror på 2014 bliver endnu bedre. Jeg vil få det meste ud af resten af min tid her og nyde de mennesker jeg har omkring mig, og så er det svært at sige, hvad der vil ske, når jeg kommer hjem, når der er en helt ny start på et gymnasium, jeg skal til at søge ind på.
 
Jeg fik desværre ikke taget andre billeder end de to her, så det er, hvad I får fra min Nytårs aften her 
 


torsdag den 26. december 2013

First Christmas away from home

Den sidste del af december har simpelthen været den bedste tid her i USA. Jeg har boet hos the Straughns tre uger nu, og jeg elsker det! Julen har jo været over os, og den er både blevet fejret i skolen med et juleædegilde i min Government klasse med tonsvis af lækker mad og desserter, fejret med en jule shoppetur i Dallas og her hjemme.

Det har selvfølgelig været svært at været væk hjemmefra, når nu julen er en tid, hvor familien samles og gode traditioner bliver opholdt, men jeg fik set min familie over Skype til deres juleaften. Det var simpelthen så dejligt at se dem igen og få snakket med både mine bedsteforælde, forældre og med min søster, som jeg ikke har set meget til de sidste fire måneder. Efter det kunne jeg næsten bare nyde min amerikanske jul med et smil på læben. Jeg har heldigvis endnu en dansk jul næste år. Dog blev jeg på et punkt meget rørt juleaften og fik tårer i øjnene. Det var mest af alt glædestårer, da jeg er så glad for at være ude af det rod med min første familie.
Juleaften besøgte vi nogle venner længere nede af vejen, der havde inviteret familie og venner over til snack og hygge og senere tog vi hjem med vores nye søskende og deres ægtefælder. Darby, min nye storesøster og hendes mand Dalton og Casey, min nye storebror og Kimberly. Som deres tradition åbnede mom and dad deres gaver far os børn, og vi børn åbnede vores gaver fra hinanden. Mari og jeg havde købt en ramme, hvor vi satte et billede af os i, en T-shirt til mom, der sagde "we love you mom" med skøre billeder af os på, julepynt og så gav vi dem et kort. hvor vi udtrykkede, hvor taknemlige vi er, og hvor meget de betyder for os. Det rørte dem begge meget. Så det var vellykket.
Papa John læste "Texas Night Before Christmas" for os og resten af aftenen hyggede vi med julemusik og spil. Jeg holder så meget af dem alle sammen.

OG så blev det jul. For her i Amerika handler det hele jo om julemorgen og juledag den 25. december. Vi blev vækket op af en ivrig Darby 6.30 julemorgen til det store gaveorgie. Her er i Amerika er det åbenbart lidt, hvis børnene "kun" får f.eks. tre gaver hver fra deres forældre, så I kan forestille jer den kæmpe bunke med gaver, der skulle pakkes op. Vi åbnede alle på samme tid. Jeg fik sådan nogle fine gaver. Bl.a. en rigtig fin halskæde, biblen, gavekort til Starbucks (mums) og Vctoria Secret og alt muligt andet. Over forventning! Jeg var så glad! Mari gav mig en bog, vi fandt sammen, for det ville da næsten være umuligt at holde noget hemmeligt for hinanden, når nu vi er sammen 24 timer i døgnet :)
Vi spiste lækker morgenmad, tog en lur, lyttede til mere julemusik og fik så hele Momma Suz's familie over til stor frokost. Det var en rigtig hyggelig dag og var alle totalt udkørt, da vi gik i seng omkring 7-8 tiden.

Nu står den på basketballturnering de næste par dage. Og så er der endnu en familie jul på lørdag med Papa John's side af familien. Så nu vil jeg bare nyde ferien og de dejlige mennesker her.

Jeg håber, I alle havde en fantastisk dejlig jul med skønne mennesker og gode traditioner!
Savner jer alle der hjemme!


Julepakke hjemmefra <3
Hjemmebagte Christmas cookies
 
Juleshopping med Darby, Mari og mom
Mine bedsteforælde, forældre og søster på Skype juleaftensdag
Traditionel julehistorie oplæsning for børnene
 
"Do not touch my package" hahaha
Julemorgen
En stor del af gaverne fra familien her, lidt af gaverne fra familien der hjemme og et billede fra en klassekammerat
Halskæde fra James Avery; "a little part of your heart will always be in Texas"
Kimberly, Darby, Mari og jeg
 
Familiebillede