First Christmas away from home

Den sidste del af december har simpelthen været den bedste tid her i USA. Jeg har boet hos the Straughns tre uger nu, og jeg elsker det! Julen har jo været over os, og den er både blevet fejret i skolen med et juleædegilde i min Government klasse med tonsvis af lækker mad og desserter, fejret med en jule shoppetur i Dallas og her hjemme.

Det har selvfølgelig været svært at været væk hjemmefra, når nu julen er en tid, hvor familien samles og gode traditioner bliver opholdt, men jeg fik set min familie over Skype til deres juleaften. Det var simpelthen så dejligt at se dem igen og få snakket med både mine bedsteforælde, forældre og med min søster, som jeg ikke har set meget til de sidste fire måneder. Efter det kunne jeg næsten bare nyde min amerikanske jul med et smil på læben. Jeg har heldigvis endnu en dansk jul næste år. Dog blev jeg på et punkt meget rørt juleaften og fik tårer i øjnene. Det var mest af alt glædestårer, da jeg er så glad for at være ude af det rod med min første familie.
Juleaften besøgte vi nogle venner længere nede af vejen, der havde inviteret familie og venner over til snack og hygge og senere tog vi hjem med vores nye søskende og deres ægtefælder. Darby, min nye storesøster og hendes mand Dalton og Casey, min nye storebror og Kimberly. Som deres tradition åbnede mom and dad deres gaver far os børn, og vi børn åbnede vores gaver fra hinanden. Mari og jeg havde købt en ramme, hvor vi satte et billede af os i, en T-shirt til mom, der sagde "we love you mom" med skøre billeder af os på, julepynt og så gav vi dem et kort. hvor vi udtrykkede, hvor taknemlige vi er, og hvor meget de betyder for os. Det rørte dem begge meget. Så det var vellykket.
Papa John læste "Texas Night Before Christmas" for os og resten af aftenen hyggede vi med julemusik og spil. Jeg holder så meget af dem alle sammen.

OG så blev det jul. For her i Amerika handler det hele jo om julemorgen og juledag den 25. december. Vi blev vækket op af en ivrig Darby 6.30 julemorgen til det store gaveorgie. Her er i Amerika er det åbenbart lidt, hvis børnene "kun" får f.eks. tre gaver hver fra deres forældre, så I kan forestille jer den kæmpe bunke med gaver, der skulle pakkes op. Vi åbnede alle på samme tid. Jeg fik sådan nogle fine gaver. Bl.a. en rigtig fin halskæde, biblen, gavekort til Starbucks (mums) og Vctoria Secret og alt muligt andet. Over forventning! Jeg var så glad! Mari gav mig en bog, vi fandt sammen, for det ville da næsten være umuligt at holde noget hemmeligt for hinanden, når nu vi er sammen 24 timer i døgnet :)
Vi spiste lækker morgenmad, tog en lur, lyttede til mere julemusik og fik så hele Momma Suz's familie over til stor frokost. Det var en rigtig hyggelig dag og var alle totalt udkørt, da vi gik i seng omkring 7-8 tiden.

Nu står den på basketballturnering de næste par dage. Og så er der endnu en familie jul på lørdag med Papa John's side af familien. Så nu vil jeg bare nyde ferien og de dejlige mennesker her.

Jeg håber, I alle havde en fantastisk dejlig jul med skønne mennesker og gode traditioner!
Savner jer alle der hjemme!

Julepakke hjemmefra <3

Hjemmebagte Christmas cookies

 

Juleshopping med Darby, Mari og mom

Mine bedsteforælde, forældre og søster på Skype juleaftensdag

Traditionel julehistorie oplæsning for børnene

 

"Do not touch my package" hahaha

Julemorgen

En stor del af gaverne fra familien her, lidt af gaverne fra familien der hjemme og et billede fra en klassekammerat

Halskæde fra James Avery; "a little part of your heart will always be in Texas"

Kimberly, Darby, Mari og jeg

 

Familiebillede

Adresse

Nå ja, så er der jo også en ny adresse, hvis nogen skulle have lyst til at sende et eller andet ;-)

Helene Rald Johnsen

P. O. Box 136

Era, Texas 76238

USA

At skifte familie

Måske kommer dette som en stor overraskelse, men jeg sidder nu i et nyt hjem med en ny familie. Alt dette skete inden for den sidste uges tid. Hvor vi mandag tog fat i vores områderepræsentant fra vores amerikanske organisation og fik nyheden om den ene uge mine værtsforældre havde givet dem til at få os ud af deres hus. Vi havde i weekenden ikke set noget til dem, da de havde lukket sig inde på deres værelse. Alle vores papirer var smidt i skraldespanden, og det var tydeligt noget var galt. Med den nyhed, skulle vi pludselig være klar til at pakke vores ting sammen og tage til Dallas, hvor vi ville komme til at bo hos vores områderepræsentant til en ny familie (eller højst sandsynligt to seperate familier) og skole var fundet til os.

Vores skoles superintendent, Mr. Thompson hørte næste dag om, at vi ville blive nødt til at forlade skolen, og det ville han ikke gå med til. Han kørte os hjem og fik al vores bagage smidt bag i sin bil, og så fik vi da lov til at bo hos hans skønne familie for et par dage, så de kunne finde os en dejlig familie i lokalområdet, så vi kunne blive på skolen og blive sammen. De ville gerne give os en chance for at opleve en god familie. Er så taknemlig for dem! Og for at vores skole gør det hele så personligt. Onsdag aften efter en del havde være på sagen, stod de allerede med en familie med interesse, som Mariana og jeg mødte efter kirke. Vi sidder nu i Papa John og Momma Suzette dejlige gårdhus foran pejsen og det smukke juletræ, og jeg føler mig utrolig elsket. Det har været så dejligt at mærke, at der er folk her der faktisk holder af os og har været bekymret for vores situation. 

Vores nye hjem er perfekt. Jeg kunne ikke have håbet på noget bedre. Det er hyggeligt, rent og det er vores hjem. Da vi ankom trådte vi ind til en oppyntet stue med julesokker oppe for hele familien. Og der var da også to sokker med Helene og Mariana på. De har to børn, der begge er gift og flyttet hjemmefra inden for de sidste par år.De holder køer, to heste, som vi kan få love at ride, når vejret bliver varmere og to søde hunde. Hele gårdområdet og dets beboer er en stor familie, der allerede har taget os ind og spiser med flere gange om ugen. Fantastiske mennesker.

Jeg føler mig simpelthen allerede så tilpas og en del af familien.

Det her har nok været den hårdeste uge i mit liv, og jeg har skulle tage mange beslutninger, jeg har skulle sige farvel til hele min hverdag mentalt for så at få det hele vendt på hovedet. Jeg har grædt meget. Men jeg er nu fyldt med håb om et godt år! Det bedste der er sket for mig!

Thanksgiving

Glædelig Thanksgiving alle sammen! Eller  glædelig kalkun dag som andre siger. Siden tirsdag eftermiddag har jeg haft thanksgiving break (ferie). Dagene har stået på madlavning og hygge. Torsdag tog vi til Cheryls bror og hans kones hjem, hvor hele familien mødte op med mere mad, end vi nogensinde ville få spist. Vi havde halvdelen af vores kæmpe kalkun samt dressing, broccoli-ris salat og frugt dessert med. Cheryls familie er simpelthen så søde, og det var en rigtig hyggelig eftermiddag. Vi sad dog ikke rigtig samlet og spiste. Thanksgiving paraden og derefter amerikansk fodbold (som er en meget stor del af dagen) kørte på fjernsynet inde i stuen, så der var de fleste samlet. Mariana og jeg sad dog og hyggede os med kvindfolket ved køkkenbordet. Cheryls søster Grace havde bragt en dessert, og hun fortalte, at hun havde kigget efter nogle typiske krydderier fra vores lande, så det måske kunne minde os lidt om vores hjem. Hun havde brugt lidt kardemomme bl.a. Den kage var SÅ lækker!

Vi tog hjem, så vi kunne se Dallas Cowboys spille deres årlige thanksgiving kamp, men allerede i første quarter var vi alle faldet i søvn på sofaen af al den mad, vi havde proppet i os. Åbenbart har kalkun også et stof i sig, der kan virke søvndyssende. Dallas vandt dog, og alle var glade :)

I går var det Black Friday, som jeg ikke havde hørt om, før jeg kom her til. Det er altid fredagen efter thanksgiving, hvor alle butikker har utrolig gode tilbud. Nogle butikker åbnede kl 6 om torsdagen, andre ved midnat, men mange åbnede ved 5-6 tiden i går morges. Chris, hans datter April, Mariana og jeg drog afsted 5.30 om morgene, for at opleve det. Vi startede ud med en lækker morgenmad på iHop "pandekagehus". Det var så lækkert med rigtige tykke amerikanske pandekager. Et sted værd at prøve! 

Vi tog til Denton mall, 30 min væk fra vores hjem. Der var ikke så mange mennesker, så det var faktisk perfekt. Nogle butikker havde op til 50-60% sale på alt i hele butikken! Og det var altså gode mærker. Jeg købte ikke utrolig meget, men jeg fik da et par poser i hænderne med lidt af hvert. Åbenbart går nogle steder helt sindssygt for sig. Især Walmart. Folk stiller sig i lange køer for at blive lukket ind, de slås om varerne og løber rundt i det kæmpe kaos. Det ville jeg egentlig gerne have oplevet, for alle har sagt, at det er intet, du kan forestille dig, før du står i det.

De her dage har fået mig til at at tænke på, hvor taknemmelig jeg er. Jeg er utrolig taknemmelig for mine forældre, og for at I har givet mig den her mulighed. For hele min familie og mine venner derhjemme og al den støtte jeg får fra dem. For Danmark. For at Chris og Cheryl har åbnet der hjem og hjertet for Mariana og jeg. For Mariana. For min nye skole, og de dejlige kammerater jeg har fået. Kort sagt.

Kram her fra

Football season over

American Football er selvfølgelig en stor ting i Amerika og specielt i Texas. Det er, hvad programmet de sidste par måneder har stået på, men nu er high school sæsonen for football så godt som ovre. NFL (National Football League, de professionelle) fortsætter dog helt in i februar vist nok. 

Vores hold spillede igår deres første play-off kamp som de desværre tabte, hvilket betyder de er ude. Drengene var meget rørte, og en stor del af dem var i tårer. Specielt for senior drengene var det et sørgeligt øjeblik, da det var deres sidste indsats og øjeblik med deres holdkammerater fra skolen. Jeg er også lidt trist, for jeg har virkelig haft nogle skønne aftner til kampene, og nu er jeg faktisk begyndt at gå en smule op i det, når vi ogsåu sidder og hepper på vores Dallas Cowboys hver søndag her hjemme. 

Det betyder ikke flere football fridays med hygge i government class. Ikke mere black and gold fridays, hvor alle klæder sig i skolens farver, cheerleaderne går rundt i deres cheerskirts og drengene i deres football jerseys. Og ikke flere pep rallies.

Til den sidste pep rally fredag eftermiddag, havde vi cheer-fight. Fire til fem piger fra hver high school årgang skulle vise deres tribute til konkurrencen foran hele skolen (450 mennesker) og sætte det bedste cheerleader show op. Så jeg har nu være cheerleader for en dag! Jeg fik sløjfe i håret og cheer-skirt ud over min jeans, og så var jeg ellers klar. Det var simpelthen så sjovt :) og så vandt seniorpigerne da også! Jeg har en video, men det dur ikke at uploade fra mobilen (som jeg bruger til al internetbrug), så I får nogle billeder i stedet.

Men når en sæson er ovre er der plads til en ny. Basketball season er nu begyndt for drengene! Der manglede op til halvdelen af holdet, der spillede football. Pigerne er godt i gang og ser ud til at have en god sæson foran dem, hvor drengenes er lidt tvivlende. Vores student section er klar med bander, godt humør og mere school spirit. 

Jeg tror også tingene her hjemme er ved at falde bedre i hak igen. 

Jeg kan dig godt føle mig rimelig presset for tiden. Jeg har et rimelig pakket program, og det gør det heller ikke nemmere med alt det ekstra, der er for the seniors. 

Jeg savner jer der hjemme. En god rubrødsmad og lidt dansk hygge lyder simpelthen så fristende.

Happy Halloween!!

Denne uge har stået på gys, dekorationer og lækkerier. Halloween er jo en stor ting her ovre. Sidste weekend havde vi ren familiehygge med April og hendes børn, hvor vi lavede græskar hoveder. Det var en rigtig hyggelig eftermiddag med de skønne børn. 

På dagen gav lærerne os godter i klasserne, vores kantine var dekoreret rigtig kreativt og vores frokost bestod af mad i mærkelige farver og overraskelser. Min aften var dog lidt en skuffelse. Ingen børn vandrer op og ned af de lange grusveje ude på landet for at få slik, så vi havde ikke besøg af nogen trick-or-treat'ere. Vi tog dog en rundtur i Gainesville, hvor børn i massevis stod og ringede på dørklokkerne. 

I går aftes fik jeg prøvet mit første haunted house & hay ride på min skole. En bunke elever (medlemmer af FFA "Future Farmer's of America) havde lagt en masse arbejde i, at give os en sjov og skræmmende aften. Det lykkedes. 

Det er jo ved at være en evighed siden jeg har opdateret jer og kan snart ikke holde styr på, hvad jeg har oplevet. Hver uge flyver forbi hurtigere end den forrige.

Jeg er nu manager for drengenes basketball team. Det betyder jeg hjælper træneren og følger dem overalt til træning, til kamp og det bedste af det hele; jeg står for at vaske deres svedige kluns... Mariana og jeg bruger nu 11 timer i gennemsnit på skolen i hverdagene. De har deres første scrimmage(træningskamp) mandag, hvor vi skal filme dem og sørge for vand, bolde, medicintasken mm. Vi har det sjovt med det, og de er nogle skønne drenge at hjælpe

Vores football guys er i play-offs til District Champions for første gang i mange år, så alle er utrolig stolte og i højt humør over det. Go Hornets!! Vi deltager hver fredag i kampene og vores student section's fantastiske school spirit! Jeg elsker det!

Volleyball drømmen er for nu knust. Da vi ikke har meget tid til overs og bare try-outs er 500kr per spiller, hvilket jeg synes er lige i overkanten for en usikker plads på et hold, jeg måske ikke engang har tid til.

Mit humør svinger rigtig meget hele tiden, for der er så mange ting at arbejde på i de her nye omgivelser. Jeg har ikke hjemve, men jeg savner Danmark meget i ny og næ. Jeg bruger stadig meget energi her hjemme på at få det hele til at fungere, men lige pt har det været nogle gode dage. 

Det kan virkelig være frusterende at bo helt ude på landet, ligesom det kan være forfriskende og hyggeligt.

Kram herfra

God's first - family and friends' second

Der er mange, der stiller spørgsmål til, hvordan jeg har det med, at religion fylder så meget her ovre. Jeg har intet i mod det tværtimod. Vi beder bordbøn til aftensmaden. Alle sætter gud og Jesus før dem selv. Jeg synes, det er spændende! Mariana og jeg blev inviteret i kirke af en ven, som kørte os der op sidste onsdag. Unge går ofte i kirke to gange om ugen her; onsdag og søndag, som en del af deres youth group. Da vi trådte ind i kirken, var der en masse børn og unge, der rendte rundt i den store hal. Jeg kan næsten tillade mig at kalde det det, når nu der var en basketball bane midt i det hele. Det var en af de fedeste oplevelser. Vi spillede bold, snakkede og sang. Jeg forstår virkelig godt, at alle unge her er så meget mere troende, når samfundet motivere dem på den her måde. De får det at gå i kirke til at være hyggeligt og et rart sted at være. Med det sagt, er jeg dog ikke blevet mere eller mindre troende på nogen måde. Religion og kulturforskellene interesserer mig bare meget! (Jeg valgte ikke at blive konfirmeret til jer, der ikke ved det.) 

Jeg har forresten for første gang haft rigtige skydevåben i mine hænder. Min ven tog Mariana og jeg med hjem og ville lade os holde et par af hans skydevåben, for det kunne da ikke være rigtigt, vi aldrig havde prøvet det før. Som jeg har nævnt tidligere, er det noget af det, der fylder meget her i Texas. Næsten alle har over fem forskellige skydevåben i deres hjem, og det er ikke a big deal at have op til tyve. En pige på skolen havde fødselsdag, og på hendes ønskeliste stod der: a bible and a gun.

Jeg er begyndt at holde af de to voksne her i huset, og er virkelig glad for det, de gør for os. Det er gået op for mig, hvor nemt de gør det for os i forhold til venner og vores sociale arrangementer. De har ikke noget i mod at vores venner af andet køn kommer og henter os, så længe det er nogle gode af slagsen. Det har jeg hørt, at andre udvekslingstudenter har det meget sværere med. Det er især dejligt, når de fleste af Mari's og mine venner er fra det andet køn. 

Jeg kan dog virkelig mærke, at jeg bliver behandlet som et barn igen, og at det er sådan vi unge bliver set på.

Jeg savner ikke at være afhænge af alle andre, min cykel og det offentlige transport system i Danmark. Jeg bor jo ude på landet, og det tager over en time, hvis jeg skal gå til den nærmeste by.

Forresten gik det ikke med basketball, selvom jeg ellers var begejstret for det. Vores coach synes ikke vi skulle spilde vores tid med at sidde på bænken, så nu er vi i stedet off-season og er begyndt at træne op til track-sæsonen i februar. Hvilket betyder løb, løb og mere løb. Jubi.

Jeg modtog min første pakke fra min dejlige mor der hjemme (love you mum) med lidt godt at gnaske på og et fint brev. Det gjorde mig så glad så glad og en smule vemodig. Jeg savner jer derhjemme! 

Vi har fået vores first six weeks grades. Og kan sige at jeg er en straight-A student og second i min engelsk klasse. Ja, jeg er vildt glad!!

Mariana er helt klart det bedste ved det hele. Jeg er så glad for hendes selskab, og vi er blevet rigtig tætte. Klart når vi tilbringer 24 timer i døgnet sammen.

Håber alt er vel derhjemme!