fredag den 11. april 2014

Forår i Texas

Hvor skal jeg nu begynde...
Her i Texas er vi i hvert fald blevet ramt af forår og tornado sæsonen, som de siger. Jeg har nydt rigtig godt af temperature mellem 20 og 28 grader de sidste par uger og har også set de første tegn på stormvejr her i omegnen. Hele skolen blev lukket ind i gymnastiksalen, da der var advarsel om tornado i en af byerne i vores omegn. Ellers er det ved at være så smukt og lysegrønt omkring os, og vi har fået plantet haven med masser af grøntsager. Vi har været ude og campe i deres camper for at fejre Darby's 19 års fødselsdag, hvilket var en utrolig hyggelig weekend med familie og venner, cykelture, grill, bål og countrymusik i baggrunden for at sætte den perfekte stemning.
Vi har også være til familiejul. Ja, jul i midten af marts! Det er en af deres traditioner, da de ikke kan få samlet hele familien fra Papa Johns side på andre tidspunkter tæt på jul. Det er en rigtig skøn familie, alle fra Oklahoma, som altid står med åbne arme og modtager os. Faktisk efter de mødte os, har værterne, dad's ældste søster og mand nu tænkt sig at se på det med at få én eller to udvekslingsstudenter boende hos dem! :)

Den sidste halvanden måned har stået på hård løbetræning og vægtløftning fem dage om ugen, men nu er sæsonen forbi for mig. Jeg blev efter et par uger med sprintgruppen sat på lang distance holdet og har til de ugelige stævner konkurreret i 800m løbet.  Hver gang jeg har nævnt det for nogen, har reaktionen altid været noget i retning af: "Oh, I feel sorry for you"/"That sucks". Det var en af de slemme. Men nå ja, det var det værd! De sidste to dage har jeg været til distrikt stævnet, som er det afgørende stævne. Da jeg løb som Junior Varsity og ikke Varsity, kunne jeg ikke gå videre til de afgørende runder før State Championship, men jeg skulle stadig løbe for en placering. Jeg konkurrede i 1600m for første gang og placerede som 6. plads, og så tog jeg bronze med hjem i 800m. Det er rart, at det endelig er ovre, og jeg íkke skal føle det pres mere. Jeg blev dog også meget trist, da det har været en rigtig god sæson. Jeg er kommet så langt, og jeg har haft det så sjovt med mit hold! Stævnerne har være virkelig hyggelige, og der var altid masser af støtte fra alle ude på sidelinjen! Det var fedt!
Vores varsity piger blev District Champions. Jeg er så stolt af dem alle sammen. Alle har arbejdet så hårdt, og nu er der så mange der kvalificerede sig til næste runde, og forhåbentlig slutter sæsonen ikke for mange af dem før State.

Jeg har også spillet lidt tennis hen af vejen og Mari, og jeg vandt i den her uge the District JV tennis championship!! men den sæson er også ovre nu.
Jeg er stadig en del af "athletics" med de andre piger, der ikke er i sæson mere, men træningerne skulle ikke være så intense, og nu får jeg for første gang tidligt fri for skole og kan nyde dagene og måske få et liv ude for skolen hæhæ.

Foråret har virkelig bragt så mange gode ting med sig!! Jeg har det rigtig godt i skolen og med familien, og jeg har fået så mange flere gode minder af tage med hjem. Vi har allerede grædt en smule over tanken om at sige farvel om to måneder.

Ville ønske jeg kunne dele det hele med jer, men det ville tage evigheder at skrive ned.
Jeg kommer hjem den 11. juni Guys! 60 dage til at jeg står på dansk jord.