Der er mange, der stiller spørgsmål til, hvordan jeg har det med, at religion fylder så meget her ovre. Jeg har intet i mod det tværtimod. Vi beder bordbøn til aftensmaden. Alle sætter gud og Jesus før dem selv. Jeg synes, det er spændende! Mariana og jeg blev inviteret i kirke af en ven, som kørte os der op sidste onsdag. Unge går ofte i kirke to gange om ugen her; onsdag og søndag, som en del af deres youth group. Da vi trådte ind i kirken, var der en masse børn og unge, der rendte rundt i den store hal. Jeg kan næsten tillade mig at kalde det det, når nu der var en basketball bane midt i det hele. Det var en af de fedeste oplevelser. Vi spillede bold, snakkede og sang. Jeg forstår virkelig godt, at alle unge her er så meget mere troende, når samfundet motivere dem på den her måde. De får det at gå i kirke til at være hyggeligt og et rart sted at være. Med det sagt, er jeg dog ikke blevet mere eller mindre troende på nogen måde. Religion og kulturforskellene interesserer mig bare meget! (Jeg valgte ikke at blive konfirmeret til jer, der ikke ved det.)
Jeg har forresten for første gang haft rigtige skydevåben i mine hænder. Min ven tog Mariana og jeg med hjem og ville lade os holde et par af hans skydevåben, for det kunne da ikke være rigtigt, vi aldrig havde prøvet det før. Som jeg har nævnt tidligere, er det noget af det, der fylder meget her i Texas. Næsten alle har over fem forskellige skydevåben i deres hjem, og det er ikke a big deal at have op til tyve. En pige på skolen havde fødselsdag, og på hendes ønskeliste stod der: a bible and a gun.
Jeg er begyndt at holde af de to voksne her i huset, og er virkelig glad for det, de gør for os. Det er gået op for mig, hvor nemt de gør det for os i forhold til venner og vores sociale arrangementer. De har ikke noget i mod at vores venner af andet køn kommer og henter os, så længe det er nogle gode af slagsen. Det har jeg hørt, at andre udvekslingstudenter har det meget sværere med. Det er især dejligt, når de fleste af Mari's og mine venner er fra det andet køn.
Jeg kan dog virkelig mærke, at jeg bliver behandlet som et barn igen, og at det er sådan vi unge bliver set på.
Jeg savner ikke at være afhænge af alle andre, min cykel og det offentlige transport system i Danmark. Jeg bor jo ude på landet, og det tager over en time, hvis jeg skal gå til den nærmeste by.
Forresten gik det ikke med basketball, selvom jeg ellers var begejstret for det. Vores coach synes ikke vi skulle spilde vores tid med at sidde på bænken, så nu er vi i stedet off-season og er begyndt at træne op til track-sæsonen i februar. Hvilket betyder løb, løb og mere løb. Jubi.
Jeg modtog min første pakke fra min dejlige mor der hjemme (love you mum) med lidt godt at gnaske på og et fint brev. Det gjorde mig så glad så glad og en smule vemodig. Jeg savner jer derhjemme!
Vi har fået vores first six weeks grades. Og kan sige at jeg er en straight-A student og second i min engelsk klasse. Ja, jeg er vildt glad!!
Mariana er helt klart det bedste ved det hele. Jeg er så glad for hendes selskab, og vi er blevet rigtig tætte. Klart når vi tilbringer 24 timer i døgnet sammen.
Håber alt er vel derhjemme!
