First Christmas away from home

Den sidste del af december har simpelthen været den bedste tid her i USA. Jeg har boet hos the Straughns tre uger nu, og jeg elsker det! Julen har jo været over os, og den er både blevet fejret i skolen med et juleædegilde i min Government klasse med tonsvis af lækker mad og desserter, fejret med en jule shoppetur i Dallas og her hjemme.

Det har selvfølgelig været svært at været væk hjemmefra, når nu julen er en tid, hvor familien samles og gode traditioner bliver opholdt, men jeg fik set min familie over Skype til deres juleaften. Det var simpelthen så dejligt at se dem igen og få snakket med både mine bedsteforælde, forældre og med min søster, som jeg ikke har set meget til de sidste fire måneder. Efter det kunne jeg næsten bare nyde min amerikanske jul med et smil på læben. Jeg har heldigvis endnu en dansk jul næste år. Dog blev jeg på et punkt meget rørt juleaften og fik tårer i øjnene. Det var mest af alt glædestårer, da jeg er så glad for at være ude af det rod med min første familie.
Juleaften besøgte vi nogle venner længere nede af vejen, der havde inviteret familie og venner over til snack og hygge og senere tog vi hjem med vores nye søskende og deres ægtefælder. Darby, min nye storesøster og hendes mand Dalton og Casey, min nye storebror og Kimberly. Som deres tradition åbnede mom and dad deres gaver far os børn, og vi børn åbnede vores gaver fra hinanden. Mari og jeg havde købt en ramme, hvor vi satte et billede af os i, en T-shirt til mom, der sagde "we love you mom" med skøre billeder af os på, julepynt og så gav vi dem et kort. hvor vi udtrykkede, hvor taknemlige vi er, og hvor meget de betyder for os. Det rørte dem begge meget. Så det var vellykket.
Papa John læste "Texas Night Before Christmas" for os og resten af aftenen hyggede vi med julemusik og spil. Jeg holder så meget af dem alle sammen.

OG så blev det jul. For her i Amerika handler det hele jo om julemorgen og juledag den 25. december. Vi blev vækket op af en ivrig Darby 6.30 julemorgen til det store gaveorgie. Her er i Amerika er det åbenbart lidt, hvis børnene "kun" får f.eks. tre gaver hver fra deres forældre, så I kan forestille jer den kæmpe bunke med gaver, der skulle pakkes op. Vi åbnede alle på samme tid. Jeg fik sådan nogle fine gaver. Bl.a. en rigtig fin halskæde, biblen, gavekort til Starbucks (mums) og Vctoria Secret og alt muligt andet. Over forventning! Jeg var så glad! Mari gav mig en bog, vi fandt sammen, for det ville da næsten være umuligt at holde noget hemmeligt for hinanden, når nu vi er sammen 24 timer i døgnet :)
Vi spiste lækker morgenmad, tog en lur, lyttede til mere julemusik og fik så hele Momma Suz's familie over til stor frokost. Det var en rigtig hyggelig dag og var alle totalt udkørt, da vi gik i seng omkring 7-8 tiden.

Nu står den på basketballturnering de næste par dage. Og så er der endnu en familie jul på lørdag med Papa John's side af familien. Så nu vil jeg bare nyde ferien og de dejlige mennesker her.

Jeg håber, I alle havde en fantastisk dejlig jul med skønne mennesker og gode traditioner!
Savner jer alle der hjemme!

Julepakke hjemmefra <3

Hjemmebagte Christmas cookies

 

Juleshopping med Darby, Mari og mom

Mine bedsteforælde, forældre og søster på Skype juleaftensdag

Traditionel julehistorie oplæsning for børnene

 

"Do not touch my package" hahaha

Julemorgen

En stor del af gaverne fra familien her, lidt af gaverne fra familien der hjemme og et billede fra en klassekammerat

Halskæde fra James Avery; "a little part of your heart will always be in Texas"

Kimberly, Darby, Mari og jeg

 

Familiebillede

Adresse

Nå ja, så er der jo også en ny adresse, hvis nogen skulle have lyst til at sende et eller andet ;-)

Helene Rald Johnsen

P. O. Box 136

Era, Texas 76238

USA

At skifte familie

Måske kommer dette som en stor overraskelse, men jeg sidder nu i et nyt hjem med en ny familie. Alt dette skete inden for den sidste uges tid. Hvor vi mandag tog fat i vores områderepræsentant fra vores amerikanske organisation og fik nyheden om den ene uge mine værtsforældre havde givet dem til at få os ud af deres hus. Vi havde i weekenden ikke set noget til dem, da de havde lukket sig inde på deres værelse. Alle vores papirer var smidt i skraldespanden, og det var tydeligt noget var galt. Med den nyhed, skulle vi pludselig være klar til at pakke vores ting sammen og tage til Dallas, hvor vi ville komme til at bo hos vores områderepræsentant til en ny familie (eller højst sandsynligt to seperate familier) og skole var fundet til os.

Vores skoles superintendent, Mr. Thompson hørte næste dag om, at vi ville blive nødt til at forlade skolen, og det ville han ikke gå med til. Han kørte os hjem og fik al vores bagage smidt bag i sin bil, og så fik vi da lov til at bo hos hans skønne familie for et par dage, så de kunne finde os en dejlig familie i lokalområdet, så vi kunne blive på skolen og blive sammen. De ville gerne give os en chance for at opleve en god familie. Er så taknemlig for dem! Og for at vores skole gør det hele så personligt. Onsdag aften efter en del havde være på sagen, stod de allerede med en familie med interesse, som Mariana og jeg mødte efter kirke. Vi sidder nu i Papa John og Momma Suzette dejlige gårdhus foran pejsen og det smukke juletræ, og jeg føler mig utrolig elsket. Det har været så dejligt at mærke, at der er folk her der faktisk holder af os og har været bekymret for vores situation. 

Vores nye hjem er perfekt. Jeg kunne ikke have håbet på noget bedre. Det er hyggeligt, rent og det er vores hjem. Da vi ankom trådte vi ind til en oppyntet stue med julesokker oppe for hele familien. Og der var da også to sokker med Helene og Mariana på. De har to børn, der begge er gift og flyttet hjemmefra inden for de sidste par år.De holder køer, to heste, som vi kan få love at ride, når vejret bliver varmere og to søde hunde. Hele gårdområdet og dets beboer er en stor familie, der allerede har taget os ind og spiser med flere gange om ugen. Fantastiske mennesker.

Jeg føler mig simpelthen allerede så tilpas og en del af familien.

Det her har nok været den hårdeste uge i mit liv, og jeg har skulle tage mange beslutninger, jeg har skulle sige farvel til hele min hverdag mentalt for så at få det hele vendt på hovedet. Jeg har grædt meget. Men jeg er nu fyldt med håb om et godt år! Det bedste der er sket for mig!