torsdag den 26. september 2013

One Down

Jeg har boet en måned i Texas nu!!
Jeg tænkte, det ville være lidt sjovt for jer at høre, hvilke spørgsmål jeg har fået stillet, når jeg fortæller, at jeg er fra Danmark, for de har ind i mellem været lidt spøjse  :-)

"Er Danmark i Europa?"
"Er Danmark ikke vildt nedern?"
Lærer: "Jeg sidder ved siden af en hollandsk pige."
"Har I McDonald's i Danmark?"
"Har I biler i Danmark?"
"Snakker I ikke engelsk i Danmark?"
Spansklærer: "De er alle spændte over at få en svensk ven."
"Hvad er Danish?"
Svar: "Du ved, det sted hvor Tyskland havde sine koncentrationslejre under 2. Verdenskrig"
"Har I Dådyr i Danmark?"
"Har I internet i Danmark?"
"Har I Pizza i Danmark?"
"Snakker I så hollandsk i Danmark?"
"Hvad er håndbold?" ( Mange har spurgte, hvilke sportsgrene, der er populære i Danmark. Ingen ved, hvad håndbold er, selv når jeg har prøvet at forklare sporten til dem.) 

Men det er ikke kun Danmark, de er på afveje med:
Lærer: "Hvad har har I så lavet i ferien?"
Elev: "Jeg var i Mexico og var hele tiden på stranden".
2. elev: "Har Mexico strande?"

Jeg har det rigtig godt! 
Kram herfra til jer derhjemme

søndag den 22. september 2013

Homecoming Week

Min fjerde uge her i Texas stod på Homecoming spirit all week. Homecoming er en tradition i Amerika, til at byde tidligere elever velkommen igen eller noget i den stil. Ofte giver skolerne eleverne lov til at lave alt muligt skørt i løbet af ugen. Vi have en crazy-hat and sock day onsdag, class color day torsdag, hvor alle gik all in, og black-and-gold (Era school colors) day fredag. Vi, der går i senior, fik onsdag aften lov til at dekorere gangen. Da vores klassefarve er lilla, gik det helt amok med lilla.
Min crazy hat (Cowboys er et amerikansk fodboldhold fra Dallas)
My senior class
 
Alle os senior-piger i vores class color
Fredag var der Homecoming football game på hjemmebane, hvor vores hold vandt stort! Go Hornets!! I ugerne op til, var der blevet valgt Homecoming court, som er de norminerede til Homecoming king and queen. Som en tradition er de, de eneste der klæder sig fint på til lejligheden, og i halvejen blev de præsenterede på banen og navnene på the king and queen blev afsløret.
Pigerne får, som en tradition i Texas, af deres Homecoming date en stor blomst med lange farverige bånd, som skal hænge på brystet. Mange køber dem hos en blomsterhandler i dyre domme, men der er også en del, der laver dem selv. Selvom Mariana og jeg ikke havde dates, fulgte vi andre pigers eksempel og lavede vores egne mums alligevel.
Efter kampen var der the Homecoming dance i vores cafeteria, med snacks, dæmpet lys og musik. Det var sjovt, men meget anderledes sammenlignet til danske fester. Der var konstant slow dances, hvor alle skiftede partner, når der blev råbt "Snowball". Næsten alle var ude på dansegulvet, og drengene var ikke bange for at byde op til dans. Jeg kendte ikke halvdelen af den musik de spillede, og de havde alle mulige fællesdanse, som jeg selvfølgelig heller ikke kendte til.  
 



The Homecoming court
I går, lørdag, mødte Mariana og jeg hele Cheryls side af familien, som er en masse navne at holde styr på. De var rigtig søde alle sammen, og jeg følte mig meget godt tilpas blandt dem.
Vi tog direkte til "Homecoming party" bagefter hos en pige fra vores årgang. Det viste sig at være mest at være hygge og snak til lidt musik i baggrunden. Vi lavede hide and seek og endte med at sidde proppet sammen for at se en gyserfilm: Mama, som for resten var rimelig lam. Mariana og jeg blev og sov sammen med fire andre piger. De var utrolig hyggeligt, og det er virkelig dejligt at få snakket mere med de piger.

 
 
I dag holdte vi Cheryl and Chris's barneban Jordans fødselsdag. Så April (Chris's datter) kom forbi med de tre skønne børn igen, og så stod den ellers på hotdog, kage og masser af slik.
 
 

mandag den 16. september 2013

torsdag den 12. september 2013

Alt er godt

Jeg er i slutningen af mine tredje uge - hold op det går stærkt
Jeg er ved at falde bedre til i skolen og i min lille senior årgang på 24. Jeg kan virkelig godt lide skolen. Jeg kan nu huske alle navnene og har endelig fået snakket med dem alle. Jeg har fået min t-shirt fra skolen, så nu kan jeg rigtig være en del af skoleånden! 

Rigtig mange af de unge her har deres egne biler og rigtig mange har skydevåben og snakker ofte om dem :o
I skolen er det meget udenadslære, hvilket jeg ikke overhovedet er vant til. Vores noter er taget direkte fra vores bøger og alle noter er i hånden. De har dog chrome-books til at skrive assignments på og lave præsentationer. Heldigvis! 
Det hele er så anderledes, men I får nok det hele i små bider hen af vejen

Jeg har haft mit første lille strejf af hjemve i denne weekend, da der var opstået nogle misforståelser mellem mig og Cheryl. Jeg har sagt nogle ting, der åbenbart kunne misforstås som dømmende over for den amerikanske kultur, og de mennesker der omgiver mig. Men det er lige omvendt, jeg elsker hvor åbne alle er her og at opleve kulturen. I hvert fald kom vi på tværs af hinanden, men det går fint nu. Vi snakkede om det dagen efter meget civiliseret, og jeg er glad og frisk på det hele igen :)

Mariana, nogle andre piger og jeg har haft en snak med væres coach omkring basket. Han gjorde os bare klar på, at da vi aldrig har spillet basket før, og holdet er så gode (de er virkelig gode!!) og spiller så avanceret basket, vil vi nok komme til at sidde over meget, selvfølgelig til kampe, men også til træning. Jeg har fuld forståelse for det! Jeg vil heller ikke trække holdet ned på nogen måde. Nu skal jeg bare beslutte mig for, om jeg vil bruge min tid og mine kræfter på det. Op til 3 timer om dagen, når sæsonen begynder og resten af året.
Jeg vil på mange måde rigtig gerne blive ved.
Men en anden ting, der spiller ind, er at vi har fundet et volleyball hold i nabobyen, der har try-outs i oktober måned! Ja, I hørte rigtigt! Jeg kan få lov at spille volley!! Jeg er så glad - og kan på den måde også møde nye mennesker. Det et bare dejligt

Hvis I har nogle spørgsmål, smid dem endelig i kommentarerne, eller hvor I nu ellers kan få fat i mig, så vil jeg prøve at svare på dem her.

I kan få fat på mig på facebook, via. e-mail: helenerald@hotmail.com., via. skype (helenerald) eller via. post.

Min post adresse er:
P.O. Box 340
Lindsay, Texas 76250
USA

Jeg håber, I nyder livet i dejlige kølige Danmark (eller hvor I nu ellers er)! For jeg smelter fortsat, hver gang jeg træder ud af en dør.

mandag den 2. september 2013

Labor day

 

Da det i dag var Labor Day, en amerikansk helligdag, havde Mariana og jeg fri fra skole. Vi fik i dagens anledning besøg af Chris's datter, April og hendes tre børn til en omgang hamburgere. De to drenge på billederne er hendes ældste på 8 og snart 5 år, og hun har også en smuk lille datter på 2 år. Det var utrolig hyggeligt, men udmattende med to drenge, der har lige så meget energi, som vores lille hund, Doc.

søndag den 1. september 2013

The first week

Jeg har nu boet i Texas hede i en uge (40 grader at the moment). Det er næsten ikke til at forstå, at der kun er gået så kort tid. Jeg føler, jeg har været her længe, men tiden har samtidig også gået meget hurtigt.

Min første skoleuge var fyldt med ups and downs i forhold til mit humør. Det har været meget energikrævende at være på og åben hele tiden, snakke et andet sprog og tage alle de nye indtryk ind. Jeg har derfor været utrolig træt hele tiden. Vi har ikke fået så mange lektier for, hvilket er meget rart, når nu timerne er en udfordring. Jeg har haft store problemer med matematikken, da jeg ikke har lært de ting, vi skal regne ud. Eleverne og lærerne har dog været rigtig søde til at hjælpe og bærer over med Mariana og mig.

Mit skema ser sådan ud hver dag:
1. Pre-calculus (jeg har ændret calculus til et lavere niveau)
2. Family Consumer Science
3. Personal finance
4. Government/Economics
5. Earth and Space Science
6. English 4
7. Yearbook study (45 min jeg bruger på at samle op på lektier)
Activity period (ren afslapning i 25 min.)
8. Athlectics (Basketball/Vægttræning/Løbetræning)

Mariana og jeg begyndte at tage the school bus, som vi kører med hver morgen, undtagen de dage vi har morgentræning. Hvilket bringer mig over på vores daglige træning. Jeg er simpelthen så øm i det meste af min krop. Vi løber meget og har vægttræning tre gange om ugen, som min krop ikke er vant til. Jeg har et kæmpe bruise i nakken, efter vi skulle lave squats med maximum vægt på. Jeg er ikke god til basketball, men jeg vil rigtig gerne blive bedre, så vi er begyndt at træne her hjemme. I går aftes tog Chris, Cheryl, Mariana og jeg hen til Linday's basketball bane for at træne sammen. Det var utrolig hyggelig, og jeg kan allerede mærke forbedringen.

Hver fredag i football sæsonen er der pep rallies i skolens gym, for skolens football team. Næsten hele skolen går rundt i skolens farver, cheerleaderne har deres cheer-dragter på, og football spillerne har deres jerseys på. Kampene foregår fredag aften.
Marianna og jeg var til vores første pep rally i fredags. Det var meget specielt, men sjovt at opleve. Jeg kan virkelig mærke the high school spirit, som alle snakker om, nu. Det er fedt! Vi tog til kampen i i Valley View om aftenen, hvor vi sad sammen med andre Era students og heppede på vores hold uden meget nytte. Vores hold tabte 36 - 0 til Valley View.
Men det var nu en virkelig god dag at slutte ugen af med. Jeg elsker at alle i Amerika er så søde, åbne og hjælpsomme.

Det er skønt at bo med Chris og Cheryl. De er meget godhjertede mennesker. Det har gjort alle mine dage gode at komme hjem. Cheryl laver masser af mad til os, og vi spiser for det meste sammen nu, så det er rigtig skønt.

Jeg kan virkelig mærke, hvor stor en betydning Gud har for mange amerikanere her. De lægger mange ting i hænderne på Gud, og alt er jo Guds vilje. Jeg var i en katolsk kirke i går eftermiddags, da vi havde fået en invitation fra nogle venner, men det er ikke noget jeg kommer til at gøre regularly, da Chris og Cheryl ikke gør det og ikke vil tvinge os.

Vores første solnedgang i Texas sammen med vores ene hund Cowgirl

Min første pedicure i massagestol. Cheryl ville forkæle mig, da jeg var så udmattet.

Mari, Chris og jeg ved vores spisebord

Første school bus ride

The first pep rally


Go Hornets!

 

My puppy, Doc and I
Grebet til my first football game
Lunch på Texas Roadhouse i Denton efter første shoppingtur

Basketball træning

Før jeg tog afsted til USA købte jeg et par gaver til min nye familie som tak for at lade mig bo hos dem. Til Chris og Cheryl købte jeg en engelsk H. C. Andersen eventyrsamling, som de kan læse højt fra for deres tre børnebørn, når de kommer på besøg, Jeg købte noget fint julepynt fra Georg Jensen og to forskellige slags dansk lakrids. Sidst nævnte var lidt risky, da jeg havde hørt at mange amerikanere ikke kan lide lakrids. Men det skulle jeg ikke bekymre mig om, for da jeg ankom i Texas, stod der en stor pose lakrids på køkkenbordet, og de forklarede mig, hvor meget de elskede lakrids. De blev utrolig glade for gaverne og brugte meget lang tid på at fortælle mig, hvor meget de elskede dem. Det sad lige i skabet :)

 
Til Mariana, et armbånd fra Moss Copenhagen