Forår i Texas

Hvor skal jeg nu begynde...
Her i Texas er vi i hvert fald blevet ramt af forår og tornado sæsonen, som de siger. Jeg har nydt rigtig godt af temperature mellem 20 og 28 grader de sidste par uger og har også set de første tegn på stormvejr her i omegnen. Hele skolen blev lukket ind i gymnastiksalen, da der var advarsel om tornado i en af byerne i vores omegn. Ellers er det ved at være så smukt og lysegrønt omkring os, og vi har fået plantet haven med masser af grøntsager. Vi har været ude og campe i deres camper for at fejre Darby's 19 års fødselsdag, hvilket var en utrolig hyggelig weekend med familie og venner, cykelture, grill, bål og countrymusik i baggrunden for at sætte den perfekte stemning.
Vi har også være til familiejul. Ja, jul i midten af marts! Det er en af deres traditioner, da de ikke kan få samlet hele familien fra Papa Johns side på andre tidspunkter tæt på jul. Det er en rigtig skøn familie, alle fra Oklahoma, som altid står med åbne arme og modtager os. Faktisk efter de mødte os, har værterne, dad's ældste søster og mand nu tænkt sig at se på det med at få én eller to udvekslingsstudenter boende hos dem! :)

Den sidste halvanden måned har stået på hård løbetræning og vægtløftning fem dage om ugen, men nu er sæsonen forbi for mig. Jeg blev efter et par uger med sprintgruppen sat på lang distance holdet og har til de ugelige stævner konkurreret i 800m løbet.  Hver gang jeg har nævnt det for nogen, har reaktionen altid været noget i retning af: "Oh, I feel sorry for you"/"That sucks". Det var en af de slemme. Men nå ja, det var det værd! De sidste to dage har jeg været til distrikt stævnet, som er det afgørende stævne. Da jeg løb som Junior Varsity og ikke Varsity, kunne jeg ikke gå videre til de afgørende runder før State Championship, men jeg skulle stadig løbe for en placering. Jeg konkurrede i 1600m for første gang og placerede som 6. plads, og så tog jeg bronze med hjem i 800m. Det er rart, at det endelig er ovre, og jeg íkke skal føle det pres mere. Jeg blev dog også meget trist, da det har været en rigtig god sæson. Jeg er kommet så langt, og jeg har haft det så sjovt med mit hold! Stævnerne har være virkelig hyggelige, og der var altid masser af støtte fra alle ude på sidelinjen! Det var fedt!
Vores varsity piger blev District Champions. Jeg er så stolt af dem alle sammen. Alle har arbejdet så hårdt, og nu er der så mange der kvalificerede sig til næste runde, og forhåbentlig slutter sæsonen ikke for mange af dem før State.

Jeg har også spillet lidt tennis hen af vejen og Mari, og jeg vandt i den her uge the District JV tennis championship!! men den sæson er også ovre nu.
Jeg er stadig en del af "athletics" med de andre piger, der ikke er i sæson mere, men træningerne skulle ikke være så intense, og nu får jeg for første gang tidligt fri for skole og kan nyde dagene og måske få et liv ude for skolen hæhæ.

Foråret har virkelig bragt så mange gode ting med sig!! Jeg har det rigtig godt i skolen og med familien, og jeg har fået så mange flere gode minder af tage med hjem. Vi har allerede grædt en smule over tanken om at sige farvel om to måneder.

Ville ønske jeg kunne dele det hele med jer, men det ville tage evigheder at skrive ned.
Jeg kommer hjem den 11. juni Guys! 60 dage til at jeg står på dansk jord.

 

 

 

 

Prom

Nu er der snart gået to uger siden prom, så det er vidst på tide, at jeg fortæller jer om det.

Prom var så meget mere end bare en fest for mig. Det startede med en lækker morgenmad og derefter besøg af hele prom-holdet. En god ven af familien fra vores kirke kom forbi for at fikse vores hår. Nogle timer og et par hårspraydåser senere sad lokkerne, som de skulle, og Darby, vores søster fra Oklahoma, sad klar med make-up'en. Jeg må indrømme, jeg tvivlede på, om jeg ville blive genkendt, da jeg kiggede i spejlet bagefter, men jeg blev da glad for resultatet. Vi fik smykket os og til sidst trukket kjolerne på. Min sorte kjole (Darbys) og Maris orange kjole (Darbys bedsteveninde, Shelbys). Halv fire kom drengene i Papa Johns truck, som Jonathan brugte tre timer på at gøre ren. Ja, jeg vidste næsten ikke engang, at den faktisk er sort, da gårdlivet havde gjort den en smule mudret.
Det er en tradition, at drengen giver pigen en blomst, der skal sidde rundt om håndledet kaldt en corsage, og at pigen giver drengen en blomst, der skal sidde i hans jakkesæts krave, kaldt en boutonniere. Da det var på plads tog vi de første af mange billeder den aften, og så tog vi fire afsted i vores karet. Vi mødtes med en større gruppe for at tage endnu flere billeder sammen, som jeg desværre ikke har fået endnu. Da vi endelig skulle spise mødtes vi med en anden gruppe for at spise på en af de finere restauranter (i forhold til McDonald's o.s.v.) Red Lobster. Vi spiste tidligt, da vi skulle være ved vores lokale 19.30 til Walk-in, hvilket betød at alle parrene stod i rækkefølge og gik ind et par efter det andet, så forældre og venner, der sad indenfor, kunne tage billeder, pifte og klappe af os alle. Efter walk-in trådte vi end i et andet lokale, der var pyntet op efter årets tema "Light Up The Night". Dansegulvet blev åbnet op med en senior-parent dance, og da vores dad havde en jagt den aften, dansede jeg med Darbys mand, Dalton, og Mari dansede med vores nabo og gode ven, Curtis. Endnu flere billeder blev taget og så kunne festen endelig begynde.
Vi ville have danset hele aftenen, hvis ikke det var for de præmier, der var uddelt til os seniors nu og da. Jeg vandt både en iHome højtaler og radio, en samsung tablet og så gav en pige fra min klasse mig hendes præmie, som var en kuffert! Perfekt! Jeg ved allerede, at jeg umuligt kan få proppet alle mine ting i den ene kuffert jeg bragte her.
Musikken stod på massere af sange med fællesdanse. Nogle af dem kunne jeg huske fra vores homecoming dance i starten af året og nogle kendte jeg hjemmefra. Nærmest hver anden sang over højtalerne var langsomme sange for slow dance og resten af sangene var der gang i. Det er meget anderledes fra fester, jeg er vant til hjemmefra. Ved midnat sluttede festen, og alle klædte om til noget mere behageligt og tog videre til andre aktiviteter. Vi var ti, der tog ud og bowlede og havde planlagt at tage hjem til en fra min klasse til after party, men vejret blev dårligt, så vi fire tog hjem til vores hus og så en film. Klokken blev 4 før jeg kunne gå i seng med et kæmpe smil på læben.

Jeg havde en virkelig god aften med det bedste selskab!

 

Papa John says Hi everybody!

 

 





 

 

 

 

 

 



New Season

Det har været nogle gode måneder med basketball. Jeg kommer til at savne det. Vores drenge endte med at vinde den sidste kamp og ende sæsonen med et brag, mens vores piger fortsatte til de afgørende runder. Min sidste basketball kamp blandt tilskuerrækkerne var mandag, hvor vores piger tabte én nervepirrende kamp.
The high school spirit har virkelig været alt, jeg havde troet og håbet det ville være, selv på en bette skole som Era. Hele skolen gik op i det. Først var det amerikansk fodbold og de sidste par måneder har det været basketball. Det har været en fed oplevelse!
Det bliver på ingen måde det samme med atletik og tennis sæsonen. I morgen starter atletik sæsonen for alvor, og vi har vores første stævne den 27. Ja, jeg har lidt travlt, hvis jeg skal komme i form til den tid. I løbet af det næste stykke tid, skal jeg finde ud af, hvilke kategorier jeg skal konkurrere i, for det her jo næsten helt nyt for mig. Det er spændende og kan kun blive sjovt!

Jeg har det stadig rigtig godt i familien og sammen med Mari. Vi bliver tættere og tættere hver dag. Vi har det så sjovt sammen. Jeg har lært så meget af at bo her. Det er lidt specielt for mig, da de er utrolig kristne, og selvom det giver mig rigtig mange gode ting med i baggagen, kan det også være lidt svært. De vil det bedste for mig. Som udvekslingsstudent skal man være helt klar på, hvor stor en del af hverdagen religion er andre steder, specielt mange steder i Amerika. Der er mange af deres holdninger jeg ikke deler, men på den anden side har de mange holdninger til livet, som jeg beundrer meget. De kristne her er nogle af de mest kærlige og hjælpsomme mennekser, jeg nogensinde har mødt.

Winter Olympics 2014 er godt i gang. Det er en rimelig stor ting her. Amerikanerne har så også en større mængde deltagere i forhold til Danmarks sølle 12, som består af to curlinghold og nogle alpin skiløbere, så vidt jeg har forstået? nå ja pyt med det

Kan ikke tro Prom er lige rundt om hjørnet!! Jeg er meget spændt. En dreng fra klassen under os, spurgte Mari sidste uger, om hun ville være hans date! Det blev hun virkelig glad for!

Travis, Jacob, Jonathan, Mari, Menge (Anthony), Alan, Noah, Tannice, Tanner, mig, Jose og Nick.

Min gode ven og Prom date, Jonathan

Januar

I'm back. Efter et par forspørgelser om opdatering her fra. Januar er gået stærkt. Jeg har det rigtig godt. Det har på mange måder været godt at få begyndt skolen igen, for jeg er faldet meget bedre tilpas her efter ferien. Mariana har fået taget senior pictures, som I nok skal få set lidt af senere hen. Det er til vores year book, til familie og til vores senior slideshow ved graduation. 

Basketball sæsonen er godt i gang med de kvalificerende runder til district, regionals and state. Vores piger ser ud til at ligge meget godt, hvor drengene nok ikke får noget ud af den her sæson. De har måske chance for at vinde en eller to kampe nu. Men der bliver hujet og heppet på den proppede sidelinjen fra familie, støttende beboere i området og vores studentsection, som i år er "the bomb squad" i sort og guld/gul (skolefarverne). Cheerleaderne og de mest school spirited leder de forskellige råb, og dem er der mange forskellige af. Jeg bruger stadig næsten al min tid på skolen med basketball drengene som "manager"(det gælder om at engagere sig i skolen på den ene eller anden måde som udvekslingsstudent). Jeg glæder mig på den ene side til at track- og tennissæsonen begynder, så der kan ske noget nyt, og så jeg kan komme igang med at dyrke sport igen. Men på den anden side ved jeg, at jeg kommer til at være bagud, for formen er ikke helt, hvad den har været. Når jeg bruger mellem 10-13 timer på skolen hver dag, er der heller ikke så meget tid til at holde formen på egen hånd. Jeg kommer nu også til at savne de her eftermiddage, da de er nogle herlige drenge, der altid kan få mit humør op.

Mari's 18 års fødselsdag var sidste uge, og det er jo stort! Jeg har brugt lang tid på at finde ud af, hvad jeg skulle gøre for at gøre hendes dag speciel, og hvad jeg kunne komme afsted med, når nu jeg ikke kan holde så meget hemmeligt for hende.  Jeg besluttede mig for at give hende noget, hun kan tage med hjem med en masse gode minder i. Jeg købte en lille notesbog til hende, og så luskede jeg ellers rundt omkring og fik elever, lærer, naboer og familie til at skrive en lille fødselsdagshilsnen og nogle søde ord til hende. Aftenerne før klippede og klistrede jeg billeder til bogen og fik også skrevet lidt selv. Jeg havde aftalt med en af hendes veninder fra Brasilien, at hun ville sende mig nogle videohilsner fra hendes tætteste venner og fik da også øvet mit eget portugisisk i en intro til den film. På dagen vækkede vi hende op med sang (bragte lige lidt dansk tradition til familien). God morgenmad var på bordet, og så skyndte vi os i skole. Jonathan havde pyntet hendes skab tidligt om morgenen, og hun blev mødt med massere af fødselsdagskrammere. Vores engelsklærer, Mr. Weber (sjoveste lærer) havde også arrangeret en lille overraskelse til hende i sit modul. Sydney fra vores klasse bragte en kage med til Mari, og hun fik sunget happy birthday hele tre gange.

Mari's favorit mad og dessert stod på menuen om aftenen, og hun sluttede aftenen af med at snakke med alle der hjemme i Brasilien. Min mission lykkedes, og hun var utrolig glad. Godt nok fik hun fældet nogle tårer i løbet af dagen, men det var på den gode måde. Hun græd, da hun læste min besked, og det gjorde mig også lidt sentimental, for jeg kan ikke lade være med at tænke på at skulle sige farvel til sommer.

Lørdag holdte vi fællesfødselsdag for hende og Dalton (Darbys mand). Det var en virkelig god aften med hele nabolaget, familie og gode venner. Mari havde gruet for at fylde 18 år her, når hun på mange måder hellere ville være der hjemme med venner og familie der, så jeg er glad for, jeg kunne være med til at gøre hendes fødselsdag i Amerika langt over forventning og mindeværdig.

 

Det helt store, der foregår på skolen lige nu, er optakten til vores Prom i starten af marts. Det er den årlige fest for juniors og seniors. Det er kæmpe stort her over. Den perfekte (dyre) kjole skal vælges, daten skal findes, og sladderen er på alles læber. Jeg har fundet min kjole i skabet her hjemme. Det er en af Darbys kjoler, og da jeg prøvede den, passede den bare rigtig fint. Det er en sort lang kjole, men billeder skal nok komme. Det var rart og let. Mari låner en orange kjole af Darbys bedste veninde. Her er det jo mere glitter, glimmer og farver jo bedre, men vores kjoler er begge lidt nedtonede, hvilket passer perfekt for mig :)

I sidder nok og tænker: og hvem er hendes date så... Jo nu skal I høre. En af mine rigtig gode venner, Jonathan valgte at spørge både Mariana og jeg, så nu får han lov at have to fine damer under armen. Hæhæ sådan er det jo. Det skal nok blive sjovt!

Puha og det var ikke engang halvdelen af, hvad det foregår her.

 

Her får I lidt blandede billeder fra januar måned: 

 

Familie billede: Papa John, mom, Mari, Darby, Dalton, Casey og Kimberly

Lidt fra gårdsarbejdet

Skønt vejr i midten af januar, kan jeg da kun nyde godt af

 

Nogle få af gæsterne

Volleyball i haven. Wuhu 

 

Hvor mange unge kan vi proppe ind i en "hoopie"?