At skifte familie

Måske kommer dette som en stor overraskelse, men jeg sidder nu i et nyt hjem med en ny familie. Alt dette skete inden for den sidste uges tid. Hvor vi mandag tog fat i vores områderepræsentant fra vores amerikanske organisation og fik nyheden om den ene uge mine værtsforældre havde givet dem til at få os ud af deres hus. Vi havde i weekenden ikke set noget til dem, da de havde lukket sig inde på deres værelse. Alle vores papirer var smidt i skraldespanden, og det var tydeligt noget var galt. Med den nyhed, skulle vi pludselig være klar til at pakke vores ting sammen og tage til Dallas, hvor vi ville komme til at bo hos vores områderepræsentant til en ny familie (eller højst sandsynligt to seperate familier) og skole var fundet til os.

Vores skoles superintendent, Mr. Thompson hørte næste dag om, at vi ville blive nødt til at forlade skolen, og det ville han ikke gå med til. Han kørte os hjem og fik al vores bagage smidt bag i sin bil, og så fik vi da lov til at bo hos hans skønne familie for et par dage, så de kunne finde os en dejlig familie i lokalområdet, så vi kunne blive på skolen og blive sammen. De ville gerne give os en chance for at opleve en god familie. Er så taknemlig for dem! Og for at vores skole gør det hele så personligt. Onsdag aften efter en del havde være på sagen, stod de allerede med en familie med interesse, som Mariana og jeg mødte efter kirke. Vi sidder nu i Papa John og Momma Suzette dejlige gårdhus foran pejsen og det smukke juletræ, og jeg føler mig utrolig elsket. Det har været så dejligt at mærke, at der er folk her der faktisk holder af os og har været bekymret for vores situation. 

Vores nye hjem er perfekt. Jeg kunne ikke have håbet på noget bedre. Det er hyggeligt, rent og det er vores hjem. Da vi ankom trådte vi ind til en oppyntet stue med julesokker oppe for hele familien. Og der var da også to sokker med Helene og Mariana på. De har to børn, der begge er gift og flyttet hjemmefra inden for de sidste par år.De holder køer, to heste, som vi kan få love at ride, når vejret bliver varmere og to søde hunde. Hele gårdområdet og dets beboer er en stor familie, der allerede har taget os ind og spiser med flere gange om ugen. Fantastiske mennesker.

Jeg føler mig simpelthen allerede så tilpas og en del af familien.

Det her har nok været den hårdeste uge i mit liv, og jeg har skulle tage mange beslutninger, jeg har skulle sige farvel til hele min hverdag mentalt for så at få det hele vendt på hovedet. Jeg har grædt meget. Men jeg er nu fyldt med håb om et godt år! Det bedste der er sket for mig!