fredag den 10. maj 2013

Informationsmødet


I sidste weekend var jeg til det store informations møde for os kommende udvekslings studenter, der rejser med Explorius. Jeg tror vist, der er tre møder i København, for vi er alligevel en del, der skal afsted.

Mine forældre og jeg kørte afsted halv 10 søndag morgen med udsigten til en lang dag foran os. Mødet varede i 8 timer.

Vi startede ud med ca. to timer, hvor vi fik proppet alle de informationer, vi overhovedet bør få, inden vi tager afsted, ind i hovederne på os. Men der var ikke ligefrem noget af det de sagde, der kom som en overraskelse for mig, da vi på alle måder er blevet forberedt på det meste i løbet af året, der er gået forbi. Det har Explorius gjort rigtig godt!
I frokostpausen blev vi delt op, altså forældre og børn. Vi kom op i et nyt lokale, hvor vi fik en sandwich og kunne sidde og lære nogle af de andre bedre at kende. Resten af dagen stod på aktiviteter og konfliktløsninger. Det var super hyggeligt og rigtig spændende at lære nogle af de andre at kende. Alle virkede åbne, og det var super dejligt at dele nogle tanker med andre, der står i samme situation!

Jeg glæder mig så meget til at komme afsted, og hvis det er de her mennesker, jeg skal starte og slutte rejsen af med, er jeg ikke nervøs for at det ikke skulle blive godt!

Ingen kommentarer: